Forleden var jeg til konferencen ”Randers som uddannelsesby”. En konference organiseret af Randers Kommune, og hvis formål var at udvikle konkrete initiativer i et samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne, erhvervsdrivende, studerende og interessenter, der kan gøre Randers endnu mere attraktiv som uddannelsesby.
Et meget spændende og relevant emne. Og der var uden tvivl mange gode indlæg og refleksioner på konferencen. Men jeg savnede en dialog om en større vision og mission for en uddannelsesby som Randers. Hvad er det for type uddannelsesby vi kan og vil være? Er det en uddannelsesby for de unge mennesker? Er det en uddannelsesby i bredere forstand, hvor der også er fokus på gode efteruddannelsesmuligheder? Er det en uddannelsesby, hvor erhvervslivet tager aktiv del i de unges uddannelse? Og sådan kunne man formodentlig blive ved.
Sammenspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder
Der er mange ting at tage stilling til. En af de ting jeg er optaget af, er sammenspillet mellem virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne. Nu skal vi i Randers Kommune i gang med udvikling af en ny erhvervspolitik, og i den forbindelse mener jeg, at det er vigtigt, at dette sammenspil bliver et tema i den nye erhvervspolitik. Vores virksomheder skriger efter kvalificeret arbejdskraft, og den problematik bliver ikke mindre de kommende år.
Dette betyder blandt andet, at vi skal have kigget på, hvordan virksomhederne kan bidrage, når de unge er under uddannelse. Herunder bl.a. praktikpladser men det kunne også være projektarbejde mm. Vi kunne måske gøre endnu mere for at forberede de unge bedre til et job i erhvervslivet. Omvendt bør virksomhederne også i større omfang forsøge at imødegå de unges ønsker til et job i erhvervslivet.
Min opfattelse er, at de lokale uddannelsesinstitutioner ikke altid er i stand til at imødegå de behov, som virksomhederne har mht. nødvendige kompetencer. Og det drejer sig ikke kun om uddannelse af nyuddannede, men også de efteruddannelsestilbud der eksisterer. Disse tilbud rammer i mange tilfælde forbi både i indhold og rammer. Det er ærgerligt. Og det kunne være spændende, om vi via forskellige indsatsområder på tværs af uddannelser og virksomheder kunne forbedre denne situation.
Kunne svaret være større diversitet i uddannelserne og bedre ungemiljø?
Et tema på konferencen var fastholdelse af de unge mennesker via gode uddannelser og godt uddannelsesmiljø i lokalområdet. Naturligvis skal vi have gode uddannelser og et godt uddannelsesmiljø, men det skal ikke være som en konkurrent til universitetsuddannelserne i Aalborg og Aarhus. Jeg er klart af den opfattelse, at vi skal glæde os over, at vi har 2 gode universiteter i vores “baghave”. Det giver diversitet i uddannelserne og dermed flere muligheder for de unge mennesker afhængig af interesser og evner. Og samtidig giver det gode rekrutteringsmuligheder, hvis ellers vi har gode jobs at tilbyde de unge mennesker.
Mht. uddannelsesmiljø skulle vi måske tænke bredere og fokuserer på at skabe rammerne for et godt ungemiljø i Randers. Et sådan fokus ville måske kunne gøre Randers til foregangskommune mht. at udvikle et ungemiljø på tværs af uddannelser, og dermed også give tilbud til unge mennesker, der går på uddannelser, hvor der ikke er tradition for at have disse miljøer.
