Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan?
Randers Kommunes erhvervspolitik for de kommende år er ved at tage form i et samarbejde mellem Randers Kommunen, Business Randers og relevante interessenter som virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Den nye erhvervspolitik skal sikre, at det er attraktivt at drive virksomhed og være iværksætter i Randers Kommune.
For at få interessenternes input til arbejdet inviterede Randers Kommune i samarbejde med Business Randers til temakonference på Cepheus Park d. 8.3.23 med deltagelse af ca. 90 lokale virksomheder, uddannelsesinstitutioner mv.
Formålet med konferencen var at opsamle ideer til indsatsområder, som erhvervspolitikken potentielt skal indeholde, samt forslag til konkrete indsatser. Dette var første trin i processen. Nu skal Randers Kommunes Erhvervs- og Planudvalg præsenteres for de mange input, og dernæst beslutter udvalget de næste skridt i processen mod en ny og perspektivrig erhvervspolitik.
Der er mange interessenter, der skal involveres og tages i ed, og det bliver spændende, hvad det endelige resultat bliver.
I det følgende giver vi vores perspektiv på, hvad der kendetegner udvikling og implementering af en god erhvervspolitik.
Hvor er vi – hvilket grundlag står vi på?
For det første skal man kende sit udgangspunkt. Det vil sige, hvad er kendetegnende for den nuværende situation, når man kigger på centrale økonomiske indikatorer. På temakonferencen præsenterede Jens Nyholm fra Iris Group nogle af disse indikatorer. Disse illustrerede hvor det går godt og hvor der er plads til forbedringer i Randers Kommune.
Styrkepositioner
Antallet af virksomheder i Randers Kommune er steget betydeligt i perioden fra 2015 til 2021. I 2015 var der 4418 virksomheder beliggende i Randers Kommune – i 2021 var der 4909 virksomheder. Det vil sige antallet af virksomheder er steget med 491 i perioden svarende til en stigning på ca. 11 % i den samlede bestand. Virksomheder er her afgrænset til virksomheder i den private sektor der har en økonomisk aktivitet svarende til mindst et halvt årsværk. Det vil sige – det er reelle virksomheder stigningen kan henføres til.
I perioden fra december 2015 til december 2022 er antallet af fuldtidsjobs i den private sektor steget med 2843 – fra 18110 til 20953, dvs. 15,6 %. Det vil sige at antallet af virksomheder og antallet af jobs har fulgt en pæn udviklingslinje og er med til at danne et solidt udgangspunkt for en kommende erhvervspolitik.
Kendetegnende for de mange virksomheder som ligger i Randers er, at – i modsætning til tidligere tider – så er mange af dem mindre, og de er spredt udover mange brancher forskellige brancher. Således har ca. 70 % af virksomhederne 50 fuldtidsansatte eller mindre og er fordelt på brancher som fx handel, transport, industri, bygge og anlæg, operationel service (rejsebureauer, rengøring ol.), sundhedsvæsen, rådgivning, finansiering og forsikring, hotel og restauration. Så et bredt udsnit af brancher hvor handel (detailhandel og engroshandel) er den største med 5426 fuldtidsansatte i 2021. Denne spredning gør Randers mindre konjunkturfølsom end tidligere, hvor de store industrivirksomheder var det primære omdrejningspunkt.
Forbedringspunkter
Et område hvor der er plads til forbedring er i relation til eksporten, hvor kun 28% af virksomhedernes omsætning kan henføres til afsætning på de udenlandske markeder. Ser man på de tilsvarende tal for virksomheder i hele landet er eksportandelen af omsætningen for disse ca. 50 %. En årsag til dette kan formentlig tilskrives erhvervsstrukturen i kommunen, idet mange mindre virksomheder kan have svært ved at gabe over en kontinuerlig eksportindsats, som traditionelt er meget ressourcekrævende. Omvendt ved vi også, at virksomheder der eksporterer, typisk er mere konkurrencedygtige end ikke-eksporterende virksomheder.
Et andet opmærksomhedspunkt er, at virksomhederne i Randers har knap så mange medarbejdere med længerevarende uddannelser ansat – sammenlignet med virksomhederne i de øvrige kommuner i landet. Forskellen til de øvrige kommuner på området er ikke så stor, men der kan være nogle fordele f.eks. i forhold til eksportindsatsen, hvis virksomhederne kan tilknytte højtuddannede og anvende de ressourcer, disse har når det kommer til sprog, kulturforståelse etc. Den grønne omstilling vil fremadrettet have brug for flere faglærte. Men den grønne omstilling vil også kræve flere højtuddannede, der kan bidrage til nye innovative løsninger i form af nye produkter, forretningsmodeller, etc.
Hvor skal vi hen…
På temakonferencen var der identificeret 7 indsatsområder, der skulle diskuteres ved 7 forskellige borde:
1) grøn omstilling og cirkulær økonomi
2) digitalisering
3) innovation og samspil med vidensinstitutioner
4) kompetenceforsyning
5) biocapitol – biodiversitet, natur, turisme og bosætning
6) detailhandel
7) fødevarer.
Som tidligere nævnt skal alle input fra de 7 diskussioner præsenteres for Erhvervs- og Planudvalget, som så efterfølgende beslutter de næste skridt i den erhvervspolitiske proces.
Det hårde og svære arbejde starter nu. For nu skal der prioriteres, og der skal sættes retning i forhold til, hvor erhvervspolitikken skal bringe os hen de næste år.
Her skal der tages hensyn til det grundlag, vi står på. Og globale trends som klima og bæredygtighed, resurseknaphed, nye teknologier, nye livsmønstre, forbrugsmønstre og værdier, mm. bør også tages i betragtning, når der skal prioriteres og sættes retning.
Men en af de største udfordringer, som vi ser det, er behovet for at være kreativ og fremsynet. Og ikke blot gøre som vi plejer at gøre, eller gøre hvad alle andre gør. I fortællingen om Randers lyder det: ”Randers er sin egen. Vi er ildsjæle, hjælpsomme, fightere, selvironiske, vi er dygtige, ambitiøse og ordentlige. Vi er lidt anderledes”. Det kunne da være fedt, hvis det også kom til udtryk i vores nye erhvervspolitik.
…og hvordan?
En definition af ordet politik i nogen sammenhænge er, at en politik beskriver principper og mål for et givent område, men den beskriver ikke hvordan man når disse mål. Det er strategiens opgave.
Hvis det også er den definition af politik vores lokalpolitikere arbejder med, vil vi anbefale, at vi i stedet laver en erhvervsstrategi, udviklingsstrategi eller vækststrategi. Om det skal hedde det ene eller det andet, er ikke vigtigt for os, men vi er af den overbevisning, at det er vigtigt, at vi forholder os til, hvordan vi når de fastsatte mål inden for de forskellige indsatsområder.
Skal den nye erhvervspolitik have effekt, skal vi have klarlagt resurser, der skal bruges for at skabe en positiv erhvervsudvikling i Randers. Det er ikke kun resurser i form af økonomi, men også resurser i form af hvem gør hvad? Hvilke partnerskaber skal etableres for at skabe den ønskede erhvervsudvikling? Og hvordan er rollefordelingen mellem Randers Kommune, Business Randers, virksomhederne, uddannelsesinstitutionerne mm.
Afsluttende bemærkninger
Af disse årsager venter vi også spændt på, hvad Erhvervs- og Planudvalget beslutter omkring de næste skridt i den erhvervspolitiske proces. Det vil være afgørende for kvaliteten af den nye erhvervspolitik.
Vi står klar med vores ideer, arbejdsindsats og ikke mindst netværk af samarbejdspartnere, som kan bidrage til både udviklingen og implementeringen af den nye erhvervspolitik.
Har du som virksomhedsejer eller medarbejder gode input til den nye erhvervspolitik så tøv ikke med at skrive eller ringe.
Du finder vores kontakt information her.
Af Torsten Westh og Jens Kristensen
