Som det er de fleste bekendt står bæredygtighed højt på mange dagsordener i disse år.
En forkortelse der dukker op igen og igen i denne sammenhæng er ESG.
Selv om verden har nok af forkortelser og forskellige buzzwords, der ofte dukker op og hurtigt er væk igen, så tilhører ESG næppe denne kategori.
ESG er nemlig grundelementerne i den bæredygtighedsrapportering, der kommer til at fylde hos de fleste virksomheder i årene fremover. Se faktaboksen for nærmere definitioner.
Kravene til bæredygtighedsrapportering, der træder i kraft i 2024, gælder i første omgang store børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte, der er omfattet af årsregnskabsloven. Fra regnskabsåret 2025 omfattes de øvrige store virksomheder af kravene, og fra regnskabsåret 2026 bliver børsnoterede SMV’er omfattet.
Små og mellemstore virksomheder (SMV’er), der ikke er børsnoterede, bliver ikke omfattet af lovgivningen.
Selv om SMV-virksomheder ikke er lovmæssigt forpligtet til at rapportere om deres gøren og laden på området, er der flere gode grunde til at komme med på vognen.
- Leverer man til større kunder vil disse ofte stille krav om man kan redegøre for det aftryk man sætter på omverdenen klimamæssigt, hvordan man behandler sine medarbejdere og hvilken etik man lægger for dagen ledelsesmæssigt.
- Flere og flere forbrugere lægger desuden vægt på at man ikke belaster klimaet unødigt og at der en gennemsigtighed omkring virksomhedens produktion og adfærd generelt.
- Bæredygtighedsrapporteringen kan også være med til at skærpe virksomhedens konkurrencekraft, idet man får kigget centrale dele af virksomheden igennem og får indblik i, hvor man kan styrke den.
Miljø- og klimamæssige forhold, fx CO2-udledninger, ressourceforbrug, forurening, affald, miljøforhold, biodiversitet og cirkulær økonomi.
Sociale forhold, fx arbejdsforhold (både for dine egne ansatte og for dine leverandører, sygefravær, inklusion af mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, diversitet, ligestilling, arbejdsulykker og medarbejdertilfredshed.
Ledelsesmæssige forhold, fx forretningsetik, virksomhedskultur, antikorruption eller politisk engagement.
Kilde: Virksomhedsguiden
Hvis det synes uoverskueligt at komme i gang med området – eller er man kørt fast – så er der hjælp at hente.
Udvalgte tiltag der støtter op om ESG indsatsen er beskrevet nedenfor.
Medarbejdere med opdateret ESG viden
I et samarbejde mellem Center for Virksomhedsservice og Rekruttering (tidligere Jobcenter Randers Erhverv) og Erhvervsakademi Dania er en række kandidater i gang med opkvalificeringsforløbet ”Ledelse af bæredygtig udvikling”.
Flere af kandidaterne er allerede i job – men i skrivende stund er der stadig mulighed for at rekruttere deltagere fra forløbet.
Kontakt gerne Lasse Steen Christensen fra Center for Virksomhedsservice og Rekruttering for nærmere info (tlf. 20549701)
Man kan også sende egne medarbejder på efteruddannelse.
Erhvervsakademi Dania udbyder fx faget ESG- rapportering, hvor man lærer om de centrale principper og begreber, der skal anvendes når man skal afrapportere på området.
Studerende fra universiteterne i Aarhus og Aalborg
Opgaven med at indsamle data og strukturere dem ligger godt til akademikere der enten er færdiguddannede eller skal i praktik eller have et studiejob.
Undertegnede hjælper gerne med at guide jer i den rigtige retning på de to universiteter.
Klimaservice Randers Kommune
Klimaservice består af erhvervs- og miljømedarbejdere i Randers Kommune. Gennem disse kan man få hjælp og sparring til at komme i gang/videre med den grønne omstilling. Hjælpen er gratis men kræver selvfølgelig tid og engagement.
Kontakt gerne 8915 1600 – klimaservice@randers.dk
Klimaklar Produktionsvirksomhed
Et forløb tilrettelagt af Dansk Industri og hvor man arbejder med CO2 regnskabet (ofte en hjørnesten i ESG rapporteringen) er absolut anbefalelsesværdigt. Forløbet er onlinebaseret, gratis og er målrettet industrivirksomheder samt virksomheder indenfor engroshandel og transport. Læs mere her:
Skabelon til brug for ESG afrapportering
Vil man selv i gang med arbejdet så tag fx udgangspunkt i skabelonen her:
Sidst men ikke mindst så tag gerne kontakt til jeres revisor, idet revisorerne også bidrager, når det gælder ikke-finansiel afrapportering. Revisor kan bl.a. være med til at sætte et kvalitetsstempel på de data der anvendes i ESG-rapporten.
