Bliv din egen grafiker med Canva

Vi ved alle, at der er hård konkurrence om kundernes opmærksomhed på de sociale medier. Derfor er skarpt visuelt materiale afgørende, hvis du vil trænge igennem til din målgruppe.

Mange iværksættere står selv med markedsføringsopgaven, og hvis man ikke lige er grafisk designer, kan man hurtigt komme til kort. Der findes mange værktøjer på området, og du har sikkert hørt om programmer som Photoshop og InDesign. Disse kræver dog ofte både et stort behov og kendskab før det giver mening at investere i dem som nystartet iværksætter. Der findes dog rigtig gode alternativer – Lad mig introducere dig for Canva!

Hvad er Canva?

Canva er et online design-program, der kan hjælpe din virksomhed med at stå knivskarp både på de sociale medier, med også i resten af dit grafiske udtryk.

Og hvad bedre er – det er helt gratis!

Eller det vil sige, at Canva har en gratis basis-version, men findes også i Premium. Derudover koster nogle af de grafiske elementer, som f.eks. billeder, typisk 1$.

Når der er en kongekrone på et element, betyder det, at det er et Premium-produkt, og derfor har det en omkostning, hvis du vil bruge det.

 

Men hvordan gør man?

Simpelt! Du starter med at gå ind på www.canva.com – Her vil den bede dig om at lave en bruger, og så er det ellers bare at komme i gang.

I toppen vil der være forskellige forslag til projekter du kan begynde på. Og er det ønskede projekt der ikke? Så kan du enten bruge søgefunktionen til hurtig opstart, eller gå ind under ikonet for Sociale Medier og finde den skabelonen du ønsker.

Jeg vælger at gå med ”Facebook-opslag” og herfra har jeg 2 fremgangsmåder at vælge imellem:

  • Skab dit egen design
  • Byg ud fra en af Canvas skabeloner


3…2…1… Design!

Så er det kun fantasien, der sætter grænser! I venstre side, under elementer, kan du finde hundredvis af ikoner, billeder, rammer, grafik og meget mere som Canva lader dig bruge uden at du skal have penge op af lommen. I venstre side er det også muligt at uploade dine egne billeder eller tilfører tekst til dit opslag.

På denne måde kan du med få klik skabe et design, som passer perfekt til din virksomheds grafiske identitet.

Er det ikke lige dig at skabe et design fra bunden, så kan du roligt bruge en af de mange færdigbyggede skabeloner, som Canva har liggende under Design.

Når du har valgt et design, som passer til din virksomhed, er det tid til at gøre det personligt ved at bruge dine egne billeder og ændre teksten, så det passer til dit budskab. Er du ikke helt tilfreds med skrifttypen eller farven, så kan du efterfølgende ændre begge dele og på den måde finpudse dit design.

Til sidst?
Nu er der ikke andet tilbage end at trykke på ”del” oppe i toppen. Her kan du vælge det ønskede format (JPG,PNG) og downloade det endelig opslag på din computer, så det er parat til at smide ud på dine sociale medier.

Canva har mange flere funktioner, end jeg har nævnt her – mit råd er at prøve programmet af, så du får det ind under fingrene og nemt og billigt kan skabe din helt egen ”professionelle” grafisk identitet til din virksomhed.

Vil du gerne vide mere om, hvad Canva kan, og er du interesseret i et fysisk oplæg? Så giv vores eventkoordinator Tanja besked. Så laver vi gerne et arrangement inden for en overskuelig fremtid.

Business Randers logo

Fik du tilmeldt dig vores nyhedsbrev?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og bliv løbende opdateret på vores arrangementer og tilbud samt hvad der sker hos os i Business Randers.

Business Randers logo

Nyhedsbrevs tilmelding

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og bliv løbende opdateret på vores arrangementer og tilbud samt hvad der sker hos os i Business Randers.

Skip to content