EU’s Omnibus-lovpakke: Skal danske virksomheder sætte sig bagerst i bussen?

Af Professor Annabeth Aagaard

EU-Kommissionen har den 26. februar 2025 fremlagt en omnibusforenklingspakke for at reducere de administrative byrder inden for CSRD og bæredygtighedsreguleringen. De helt centrale ændringer inkluderer jævnfør Erhvervsstyrelsen:

• CSRD-forenklinger: Kun virksomheder med over 1.000 ansatte omfattes, og SMV’er kan afvise visse dataanmodninger fra større virksomheder. Børsnoterede SMV’er (bølge 2 og 3) får to års udsættelse og skal først rapportere fra regnskabsåret 2027.
• Taksonomi-rapportering: Begrænses til virksomheder med over 1.000 ansatte.
• Due diligence (CSDDD): Udskydelse til 2028, reduceret leverandørkædeansvar til kun direkte leverandører, og evaluering hvert femte år i stedet for årligt.
• CO₂-grænsetilpasning (CBAM): Kun importører over 50 tons pr. år omfattes, hvilket fritager 182.000 virksomheder.

Disse ændringer er primært drevet af pres fra Tyskland og Frankrig, der har ønsket en lempelse af kravene. Danmark har hidtil været blandt de mest fremsynede lande i implementeringen af ESG-regulering, hvilket stiller virksomheder over for et valg: Skal vi sænke ambitionsniveauet, eller bruge vores forspring strategisk?

Hvad gør vi nu?

Betyder Omnibus forslaget nu, at danske virksomheder bør sætte sig bagerst i bussen sammen med de lande, der har trukket i bremsen? Eller skal vi tværtimod udnytte det forspring, vi har opnået, og omsætte den viden og erfaring, vi har opbygget inden for ESG-rapportering, til grøn konkurrencekraft? Den strategiske fordel ved at være på forkant med bæredygtighed er ikke blot et compliance-spørgsmål, men et spørgsmål om fremtidens markedsposition. De virksomheder, der aktivt bruger ESG-data til at udvikle bæredygtige forretningsmodeller og differentiere sig i markedet, vil stå stærkere i konkurrencen både nationalt og internationalt.

Fokus på kerneforretningen

Det handler ikke om at følge alle ESG-krav blindt, men om at fokusere på det, der skaber reel værdi for forretningen. Det betyder, at virksomheder bør vælge de områder, hvor bæredygtighed og forretningsstrategi kan gå hånd i hånd, og afstemme indsatsen med kundernes nuværende og fremtidige efterspørgsel. Vi ser allerede nu, hvordan større virksomheder og offentlige institutioner stiller skærpede krav til deres leverandører, ikke kun i forhold til CO₂-reduktion, men også inden for cirkulær økonomi, biodiversitet og affaldshåndtering. Ifølge Industriens Fonds rapport, Grøn Konkurrencekraft er der ligeledes flere og flere SMV’er, som har opnået unikke konkurrencefordele gennem forretningsstrategiske arbejde med bæredygtighed og CSRD. Så de mest succesfulde virksomheder er dem, der omsætter bæredygtighedsagendaen til reel værdi og differentiering i markedet.

Bestyrelsens ansvar

Det strategiske fokus på bæredygtighed og regulering er ikke blot et operationelt spørgsmål, men et bestyrelsesansvar. Uden de rette kompetencer på bestyrelsesniveau risikerer virksomheder at nedprioritere bæredygtighed eller fejlinvestere i tiltag, der ikke skaber reel værdi. Bæredygtighedskompetencer er ikke længere en ‘nice to have’ – de er en forudsætning for at navigere i en stadig mere kompleks regulerings- og markedsstruktur. Derfor har vi på Aarhus Universitet udviklet en bestyrelsesuddannelse med fokus på grøn omstilling, der klæder bestyrelsesmedlemmer, ejerledere og direktører på til at forstå og lede strategisk forretningsudvikling gennem ESG, cirkulær økonomi, waste management og biodiversitet – med en klar integration i strategien, forretningen, organisationen og dens værdikæde.